Stor tilfredshed blandt patienterne på Skovhus Privathospital i 2021
Hvert år får Skovhus Privathospital udarbejdet en patienttilfredshedsundersøgelse. Det gør vi for at sikre os, at vores patienter er glade for den behandling, vi tilbyder dem, og for hele tiden at kvalitetssikre vores tilbud og ydelser samt at udvikle os ud fra vores patienters ønsker og behov.
Patienttilfredshedsundersøgelsen for 2021 er nu færdig, og den viser et meget positivt resultat med 97 % tilfredshed blandt de adspurgte med både personale og behandling på Skovhus Privathospital.
I alt bygger undersøgelsen på 33 besvarelser fra patienter. Spørgsmålene omhandler alt fra kontaktperson, kost og logi, behandling og supplerende tilbud, og undersøgelsen kommer dermed bredt rundt om det at være patient på Skovhus Privathospital. Udover selve svarene på spørgsmålene har vi fået 17 kommentarer med forslag til tilføjelser/ændringer eller ros til personalet på Skovhus Privathospital.
Hele undersøgelsen kan læses her.
Ledelsen på Skovhus Privathospital evaluerer løbende på undersøgelsens indsamlede data, og iværksætter forbedringer og/eller justeringer på konkrete indsatsområder i henhold til undersøgelsens resultater og patienternes ønsker og behov.